Skam, Buksemyndig (Lovleg), Doggystyle, Semester, Yes No Maybe, Ovenud Lykkelig (Skitlycklig), Blank… De seneste år er vi blevet ramt af en lind strøm af nordiske ungdomsserier, som giver et lille indblik i de unges liv: Fester, studielivet og diverse problemer med venner og kærester. Stort set samme temaer som for 25 år siden, da Beverly Hills 90210 var the shit.

Alligevel synes den nordiske (primært norske) invasion af serier at være meget mere interessant end Beverly Hills æraen, formentlig fordi det hele virker mere nært, når det foregår i de skandinaviske lande. Så jeg har på det seneste brugt aften efter aften på at se ungdomsserier. Og jeg har nydt det!

Én af de ting, jeg specielt har bidt mærke i, er seriernes upolerede, rå snapchat- og instagram inspirerede æstetik. Kort sagt: Der bliver ikke kælet for detaljerne i billedsiden, og titelsekvenserne ligner Wordart fra midten af 90’erne (se makewordart.com).

Trailer for DR3’s serie Doggystyle – læg mærke til det visuelle udtryk

Hvorfor er den æstetik så fed?

Da jeg startede med at producere videoer, var mit udstyr meget simpelt. Jeg forsøgte mig med diverse forskellige gør-det-selv kamera-hacks, for at skabe interessante visuelle udtryk, og redigeringsprogrammerne var væsentligt dårligere end i dag, så titelsekvenserne blev typisk meget bombastiske.

Men det var sjovt at lave video, for det gjaldt i høj grad om at eksperimentere sig frem til et slutresultat. Og skidt pyt, hvis det ikke blev perfekt. Det interessante ligger jo i fejlen.

Og det gør det også for de nye ungdomsserier. På billedsiden er der masser af jumpcuts (synlige skift mellem forskellige klip), håndholdt/meget rystet kameraføring og motivet glider til tider ind og ud af fokus.

Alt sammen noget, der kan ses som fejl, og noget jeg har prøvet at undgå de seneste par år – men som i de her serier giver en meget autentisk oplevelse for seeren. Det føles næsten som at tage en tur tilbage i ungdommen.

Men den del, jeg er faldet aller mest for er brugen af titelsekvenser. Det er ikke den store Motion Graphics kunst, men derimod typisk statiske tekster med kraftig typografi, store font-størrelser og hidsige farver. Se f.eks. udvalgte titelsekvenser i galleriet nedenfor.

Overgange mellem forskellige scener markeres typisk også med meget store titler. Herunder eksempler fra Skam og Buksemyndig (lovleg).

Smartphones spiller typisk en stor rolle for de unge i serierne, og beskeder, facetime opkald og sociale medier ses ofte afbildet på forskellige vis i serierne, herunder eksempler fra YES NO MAYBE og Doggystyle.

Mit bud er at seriernes visuelle stil i høj grad kommer fra mobilen – eksempelvis bruges store titler ofte i Snapchat og Instagram stories formatet. Og alt hvad der foregår på en mobil er for den sags skyld ofte rystet og upoleret, og så bliver det peppet lidt op med et instagram-filter. Så udspringer ungdomsseriernes æstetik sig i bund og grund fra mobilerne?

Under alle omstændigheder: Jeg synes det er en kæmpe befrielse at se ungdomsseriernes upolerede æstetik, og vil lade mig inspirere af den til fremtidige foto- og video projekter!

Skriv et svar

Jeg sender kun nyhedsbreve ud lejlighedsvis - 2-4 gange om året. Og du kan altid afmelde nyhedsbrevet igen ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er drevet med Mailchimp, og dine informationer vil derfor blive håndteret af Mailchimp.

© 2019 Stefan Grage