For et par år siden stødte jeg på et website med en glimrende kombination af design og indhold: Motherfuckingwebsite.com. Sitet er stadig online, og det holder stadig:-)

Screendump af motherfuckingwebsite.com
Screendump af motherfuckingwebsite.com

Motherfuckingwebsite.com består udelukkende af tekst sat op i ren html. Så man kan med rette kalde det meget non-designet. Men indholdet er ikke til at fejl af: Det er en glimrende, satirisk kritik af websites med alt for meget grafik og lir. Alt det grafik og lir, jeg godt kan lide!

Men pointen med sitet går rent igennem: De problemer, der er med websites, er vi som webdesignere- og webudviklere selv skyld i. Man kan bare lade være med at lave alt muligt ligegyldigt lir på ens website.

Motherfuckingwebsite.com blev hurtigt populært i webdesign-miljøet, og i bedste web 2.0 stil, blev der hurtigt lavet et modsvar: Bettermotherfuckingwebsite.com. Og det er først her det bliver rigtig interessant.

Screendump af bettermotherfuckingwebsite.com
Screendump af bettermotherfuckingwebsite.com

Bettermotherfuckingwebsite.com viser hvordan man med blot syv liniers CSS kan forbedre læsevenligheden og lækkerheden, og dermed give en markant bedre brugsoplevelse.

Sidenhen er der kommet mange forskellige “motherfuckingwebsites,” som hver især er en lille kommentar til dem der laver websites:

Så tag en lille udflugt rundt i siderne, nyd indholdet, og lad dig inspirere. Og tænk tilbage på det næste gang du er i gang med at lave en 25MB Bootstrap-jQuery-parallax-one-pager med masser af billeder og videoer;-)

Skriv et svar

Jeg sender kun nyhedsbreve ud lejlighedsvis - 2-4 gange om året. Og du kan altid afmelde nyhedsbrevet igen ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er drevet med Mailchimp, og dine informationer vil derfor blive håndteret af Mailchimp.

© 2019 Stefan Grage