I marts måned nåede superheltefilmen Captain Marvel i al ubemærkethed de danske biografer. Jeg kendte intet til filmen indtil for et par uger siden…

Jeg fik et tip fra min ven, Malthe Hartmann, om at der var lavet det vildeste retro website til markedsføring af filmen… Og sikke en fest!

Marvel.com/captainmarvel sender beskueren tilbage til fremtiden – en gang midt i halvfemserne, hvor begreber som multimediesdesign, cd-rom’er, gif-animationer og clip-art kunne gøre selv en blegfed computernørd til et sex-symbol.

Så skru op for lyden (der er stemningsfuld baggrundsmusik på sitet) og nyd en lille tur gennem et alletiders retro-webdesign – enten ved at løbe det igennem selv på marvel.com/captainmarvel , eller ved at se min screencast fra sitet.

Der er dog én ting, der afslører at sitet ikke er lavet i 90’erne. Der er tale om et responsivt webdesign. Så du kan også nyde det via mobilen.

Og så er der også en sidste lille, skjult godte: Tryk “vis kildekode,” og du ser et stort billede lavet af tekst – et stort ASCII-art kunstværk. Det var også hot i 90’erne;-)

Vis kildekode: ASCII-art

Kommentarer

Skriv et svar

Jeg sender kun nyhedsbreve ud lejlighedsvis - 2-4 gange om året. Og du kan altid afmelde nyhedsbrevet igen ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er drevet med Mailchimp, og dine informationer vil derfor blive håndteret af Mailchimp.

© 2019 Stefan Grage