Udfordringen

Her havde jeg det for alvor sjovt: I forbindelse med et kursus på KEA, ledte jeg efter en drag-and-drop website builder, der var gratis. Jeg stødte på platformen MOBIRISE, som imponerede mig meget.

Faktisk imponerede MOBIRISE mig så meget, at jeg selv måtte lave et mobirise-baseret projekt. Det blev til skudtfrahoften.dk: Et website, der showcaser de videoproduktioner jeg laver med familie og venner for sjov.

Idéen

Behovet for et website var ikke så stort, så jeg samlede noget indhold i bedste “content first” stil: Videoer, tekster og fotos vedrørende Skudt fra hoften og teamet bag samt et par fotografier fra produktionerne.

Idéen var at lave et MOBIRISE-baseret website, med de restriktioner, der nu en gang er i en drag-and-drop baseret løsning, samt at sprede noget indhold ud på Youtube, Facebook og Instagram. SoMe-delen arbejdes der stadig lidt på;-)

Løsningen

Da indholdet var nogenlunde på plads, startede design- og udviklingprocessen. Den foregik primært via MOBIRISE, og jeg kom godt rundt i krogene af hvad man kan med løsningen.

Mobirise outputter fine, velskrevne html/css/js-baserede sites, baseret på Bootstrap 4 frameworket. I teorien kunne jeg udvikle videre på sitet, og eksempelvis integrere det med et CMS. Men det har der ikke været behov for endnu, så det lever bare videre som et statisk website.

År: 2019

URL: skudtfrahoften.dk

Jeg sender kun nyhedsbreve ud lejlighedsvis - 2-4 gange om året. Og du kan altid afmelde nyhedsbrevet igen ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er drevet med Mailchimp, og dine informationer vil derfor blive håndteret af Mailchimp.

© 2019 Stefan Grage